Sure gangbjergarter med tæt eller meget finkornet grundmasse findes også i Ragunda, ligesom rapakivirelaterede gange kan findes i området mellem Ragunda og Nordingrå. Generelt er deres værdi som ledeblokke begrænset - dels fordi de forskellige gange huser ganske forskelligt udseende porfyrtyper, og dels fordi lignende bjergarter findes især i Rödö-området.
Bjergarterne findes i gange, som oftest er omkring 2 m, men der er dog eksempler på op til 12 m brede gange. Ofte har grundmassen en blåsort farve tæt på kontaktfladen og en brunrød farve mere centralt, selv om den kemiske sammensætning er ens.
De fleste er kvartsporfyrer, men typer uden kvartsstrøkorn ses også. Dem vil jeg her kalde feldspatporfyrer - vel vidende, at Zandstra kalder dem syenitporfyrer, selv om grundmassen er meget finkornet.
To typer kan med forsigtighed stedfæstes til Ragunda:
Den ene er den type har en tæt til finkornet mørk grundmasse, som kan gå over i det blåsorte eller olivenbrune. Der er aggregatdannede listeformede kalifeldspatstrøkorn på op til 2 cm. Feldspatstrøkornene kan have inklusioner af andre mineraler og fremtræde zonare. Selvstændige plagioklasstrøkorn er sjældne. Der er både typer med og uden kvartsstrøkorn - hvis der er kvartsstrøkorn er de ret små
Zandstra angiver, at Ragundatyperne tit indeholder sfærulitter - stjerneformede dannelser af nåleformede mineraler opstået i forbindelse med afglasning af grundmassen.
OBS: En helt anden bjergart kendes også som Ragundasfærulitporfyr. Den har imidlertid ikke noget at gøre med de andre Ragundabjergarter, og stemmer sandsynligvis heller ikke fra Ragunda. Det er en vulkansk sten med talrige sfærulitter. Se under Sfæruliporfyr fra Nordsverige.
Beskrivning till berggrundkartta över Jämtlands Län, del 1: Urberget. SGU Ca 53:1. 1997. s. 175-185
Rapakivi granites and related rocks in central Sweden. 7th International Symposium on Rapakivi Granites July 24-26 1996, University of Helsinki, Finland. Edited by: Martin Ahl, Ulf B. Andersson, Thomas Lundqvist and Krister Sundblad