Rödöaplitgranit har en finkornet, ofte granofyrisk grundmasse af kalifeldspat og kvarts. Kvartsen findes også som små strøkorn. Mørke mineraler er sparsomme eller mangler. Hvis de er til stede er det som små aggregater (prikgranit). Der er ofte druser, som kan have vækst af feldspat- og kvartskrystaller eller som kan være fyldt med chalcedonog/eller calcit. Porfyraplitten har samme type grundmasse, men derudover spredte oftest afrundede feldspatmegakryster, som evt. kan have plagioklasring.