Rödöintrusionen omfatter 2/3 af øen Rödön ved Sundsvall samt to små skær Rödögubben og Rödsköret. Hertil skal regnes et areal dækket af havet. Der er ingen sikre data om udstrækningen men magnetiske målinger antyder en samlet størrelse på 6 km (N/S) x7 km (Ø/V). På nogle kort antydes betydeligt større udstrækning - eller måske snarere tilstedeværelsen af en større batholit i Den Botniske Bugt ud for Rödö, som Rödöintrosionen så skulle være en satellitintrusion til. Hvis denne batholith eksisterer vil den dog være dækket af mægtige sedimentlag.
Intrusionen består overvejende af granit og har en alder på 1,497 Ga og de omkringliggende bjergarter er metagråvakker med en alder på 1,88 Ga.
Trods sin lidenhed rummer forekomsten ret forskelligt udseende granittyper, som i overensstemmelse med nutidig sprogbrug alle er rapakivigranitter. Det er ikke nogen simpel opgave at lave en fornuftig inddeling af de meget varierede granittyper, som intrusionen sin lidenhed til trods byder på. Matthias Bräunlich har i 2011 givet sit bud, som jeg ikke føler er overbevisende, så jeg anvender min egen inddeling.
I intrusionen er der talrige enklaver af granitporfyr, som antages at være løsrevne områder af en relativt hurtigt afkølet randzone. Enklaverne måler fra få dm til flere hundrede meter. Der er også aplitiske gange, ofte med miarolitiske hulrum.
Både granitten og det omkringliggende grundfjeld gennemskæres af gange, som er associeret med intrusionen. Gangene spreder sig langt uden for intrusionen. Der er gange med mafiske bjergarter (doleritter), gange med intermediære bjergarter og ikke mindst gange med kvartsporfyrer.
Kommer alle "Rödö-blokke" fra Rödö?
Rödö-intrusionen er altså af ganske ganskeden størrelse, og da vi samtidig befinder os langt nordpå i Sverige, skulle man tro at blokke herfra var sjældne gæster i Danmark.
Når der tilsyneladende er et betydeligt antal på stensamleres hylder, er en nærliggende mulighed at nogle af dem er dobbeltgængere fra andre områder - især er Ålandskvartsporfyrer af Hammarudda-typen og nogle rapakivityper fra Nordingrå og Ragunda kandidater til at blive fejlbestemt som Rödö-blokke. Det er bestemt også en mulighed at der i de store havdækkede rapakiviforekomster i Østersøen er dobbeltgængere - Kökarsfjärden og især Den Nordbaltiske Pluton er kandidater.
Rödörapakivi (viborgit)
Andersson, Ulf B., 1997: Petrogenesis of some Proterozoic granitoid suites and associated basic rocks in Sweden, SGU Rapporter och Meddelanden 91
Bräunlich, Mathias, 2011: Gesteine von Rödö als Leitgeschiebe. Geschiebekunde aktuell Sonderheft 9 [K.-D.MEYER-Festschrift]
Holmquist, P. J., 1899: Om Rödöområdets rapakivi och gångbjergarter. SGU ser. C, No 181
Rapakivi granites and related rocks in central Sweden. 7th International Symposium on Rapakivi Granites July 24-26 1996, University of Helsinki, Finland. Edited by: Martin Ahl, Ulf B. Andersson, Thomas Lundqvist and Krister Sundblad
Milthers, V.: Woher stammen die sogenannten »Rödö«-Quarzporphyrgeschiebe im baltischen Diluvium? DGU 1905.
Mineralogical-geochemical evolution and the formation of REE fluorocarbonates in a silicic rapakivi granite system; the Rödö complex, Central Sweden. U. B. ANDERSSONI - H.-J. FORSTER
Kristallin.de (eksternt link)