Under opbygning

The Rödö rapakivi complex in east-central Sweden consists of a small (20 km2 ) miarolitic, high-level granite pluton and associated dykes. The granite is coarse porphyritic and carries plagioclase-mantled K-feldspar ovoids «3 cm) and drop quartz «1 cm), typical of rapakivi granites. Abundant granite-porphyry enclaves in sizes ranging from a few dm to several hundred m are present in the granite, interpreted to represent disrupted pieces of a chilled margin. Thin aplitic dykes are also common, often associated with dark schlieren structures and relatively large vugs (up to ~ 15 cm). These dykes typically thin out and disappear in the granite and are interpreted as residual, filter-pressed melts of the granite, while the often arc-like schlieren structures represent zones of active fluid flow. Both the granite and the country rocks are cut by three main categories of dyke rocks spatially associated with the pluton: i) dolerites, ii) intermediate, partly trachytic dykes, and iii) quartz-feldspar porphyries (QFPs). This contribution will concentrate on the QFPs, which are genetically related with the R6d6 granite.

Rödöintrusionen omfatter 2/3 af øen Rödön ved Sundsvall samt to små skær Rödögubben og Rödsköret. Hertil skal regnes et areal dækket af havet. Der er ingen sikre data om udstrækningen men magnetiske målinger antyder en samlet størrelse på 6 km (N/S) x7 km (Ø/V). På nogle kort antydes betydeligt større udstrækning - eller måske snarere tilstedeværelsen af en større batholit i Den Botniske Bugt ud for Rödö, som Rödöintrosionen så skulle være en satellitintrusion til..

Intrusionen består overvejende af granit og har en alder på 1,497 Ga og de omkringliggende bjergarter er metagråvakker med en alder på 1,88 Ga.

I intrusionen er der talrige enklaver af granitporfyr, som antages at være løsrevne områder af en relativt hurtigt afkølet randzone. Enklaverne måler fra få dm til flere hundrede meter. Der er også aplitiske gange, ofte med miarolitiske hulrum og mørke bueformede slirer, som menes at være resultatet af fluid-gennemstrømning.

Både granitten og det omkringliggende grundfjeld gennemskæres af gange, som er associeret med intrusionen. Gangene spreder sig langt uden for intrusionen. Der er gange med mafiske bjergarter (doleritter), gange med intermediære bjergarter og ikke mindst gange med kvartsporfyrer.

Selv om hovedparten af Rödöbjergarterne er ret karakteristiske, er der typer, som ikke med 100% sikkerhed kan skelnes fra andre rapakivibjergarter - især bjergarter fra Nordingråmassivet 200 km længere nordpå.

Trods sin lidenhed rummer forekomsten ret forskelligt udseende granittyper, som i overensstemmelse med nutidig sprogbrug alle er rapakivigranitter.

Der er nogle træk, der går igen ved de forskellige typer, og som ofte gør det muligt at adskille Rödöblokke fra andre rapakivier. Det er ikke alle blokke der udviser alle de karakteristiske træk, men listen er en god hjælp:

• Kalifeldspaten har ofte en meget karakteristisk mættet, teglrød farve.
• Ovoiderne i viborgittyperne har oftest en størrelse på omkring 2 cm, men kan også være større.
• Kvarts optræder i 2 generationer, og de store kvartskorn (>3mm, op til 1 cm) i 1. generation er lysegrå (sj. blålig eller mælket).
• Kvartskornene er sjældent så kraftigt korroderede, som man ser det i nogle andre rapakiviområder (spec. Åland).
• Mikrografisk tekstur som regel udtalt. Ofte ”fiskelignede” som på Åland, men undertiden mere kornet.
• Plagioklas har ofte en gullig eller gulbrun farve, både som ring omkring ovoider og som enkeltkorn.
• Druser med calcit hyppigt forekommende, ofte borteroderet på overfladen. (Calcit findes også omend i mindre omfang i rapakivier fra Nordingrå).
• Fluorit ses hyppigt, men er som calcit oftest borteroderet på overfladen.

Det er ikke nogen simpel opgave at lave en fornuftig inddeling af de meget varierede granittyper, som intrusionen sin ledenhed til trods byder på. Matthias Bräunlich har i 2011 givet sit bud, som jeg ikke føler er overbevisende, så jeg anvender min egen inddeling.