Rödökvartsporfyrer stammer fra de mere end 100 kendte og sikkert mange ukendte gange, som er relateret til Rödögranitmassivet. Nogle typer har tydelige ignimbritiske træk.
Grundmassen er tæt til finkornet og kan være grønsort, grøngrå, mørkegrå, blågrå, rødbrun, gråbrun, brun eller gul. De typer, som har en mørkfarvet, ofte grønlig grundmasse stammer fra gange, hvor mafisk og granitisk magma er blandet. Af og til ses mafiske "xenoliher".
Der er stor variation mht. strøkornenes størrelse og form. Nogle har store strøkorn af kalifeldspat (1-3 cm), som ligner ovoiderne i granitterne. De fleste har feldspatstrøkorn på op til 1 cm, ofte både kalifeldspat- og plagioklasstrøkorn. Der findes også typer med kun få mm store kantede, aggregatdannende feldspatstrøkorn.
Feldspatstrøkornene kan være hvide, grå, røde eller orange. De er som oftest er kort-rektangulære med afrundede kanter, men mere uregelmæssige former findes også. De fleste har kun kalifeldspatstrøkorn, men der er også typer, som desuden har plagioklasstrøkorn. Plagioklas kan også ses som ring omkring kalifeldspat eller danne kærnen i disse.
Kvartskorn er afrundede, evt korroderede, lysegrå eller mørkere.
Strøkorn ligger ofte i grupper. Undertiden ses lys halo omkring kvartsstrøkorn, som det også ses i brun Østersøkvartsporfyr.
For fjernblokkes vedkommende vil det meget ofte være umuligt at fastslå oprindelsesstedet med sikkerhed.
Milthers, V.: Woher stammen die sogenannten »Rödö«-Quarzporphyrgeschiebe im baltischen Diluvium? DGU 1905.