I Rödö-intrusionen finder vi en række forskellige typer af Rödö-rapakivi. De lettest genkendelige har store ovoider - altså cirkelrunde eller ovale megakryster af alkalifeldspat - som typisk er op mod 2-3 cm. Overgangen mod porfyriske rapakivigranitter, som i stedet for ovoider har rektangulære alkalifeldspatstrøkorn, er glidende.
Nogle Rödö-rapakivier består næsten udelukkende af kalifeldspat og kvarts mens andre har større indhold af plagioklas og mørke mineraler. De førstnævnte har en karakteristisk teglrød farve, mens de sidstnævnte kan være ganske spraglede. I dem kan ovoidernes farve svinge fra mættet teglrød over orangerød til mere lys kødfarvet eller gullig. Mange ovoider - og også mere uregelmæssigt formede strøkorn - har tydelig plagioklasring (rapakivitekstur), som kan være ret bred. I de røde plagioklasfattige typer mangler plagioklasringen, og afgrænsningen mellem ovoider og grundmasse kan være vanskelig at se.
Kvarts og feldspat findes i mindst to generationer. 1.-generationsfeldspat udgøres selvfølgelig af ovoiderne, mens 1.-generationskvarts er lysegrå dråbekvarts på 3-10 mm, hvor de for rapakivier så typiske indbugtninger enten er meget vage eller helt mangler - et af de vigtigste kendetegn til at skelne dem fra bjergarter fra Nordingrå og Åland. Kvarts i grafisk sammenvækst med kalifeldspat er også en fast bestanddel af Rödö-rapakivierne. Dette element dannes ved størkning af den sidste, endnu flydende del af magmaen og er derfor selvfølgelig sidste generation. Kvartsen kan have de langstrakte, kurvede, konkave former som ligner fisk eller kommaer, som man ser det på Ålandsblokke - oftere ses dog mere plumpe, dråbeformede typer af grafisk tekstur. Endelig kan mindre, let kantede korn af kvarts og feldspat optræde som en generation for sig selv.
Plagioklas optræder dels som ringe omkring ovoider, og dels som mere eller mindre idiomorfe, rektangulære krystaller. Farven varierer mellem hvidlig over gullig til gulligbrun, olivenbrun eller olivengrøn - de sidstnævnte farver er ret specielle for Rödö!
Mørke mineraler er som regel sparsomme. Der ses både hornblende og biotit, som ofte er omdannet til chlorit.
Der er ofte druser med krystaller af kalifeldspat og kvarts. De kan senere være udfyldt med chalcedon, calcit og fluorit. Netop calcitindholdet har ofte været fremhævet som en metode til at bestemme Rödö-blokke på, men det kan også optræde i rapakivier fra Nordingrå og måske andre steder. På en løsblok vil calcit og fluorit ofte være bortforvitret på overfladen, som efterlades hullet.
Det siger sig selv at med så store farveforskelle for ovoider og plagioklas, er der en meget stor variationsbredde når det gælder Rödö-rapakiviers fremtoning. Der er nogle træk der går igen ved de forskellige typer og som ofte gør det muligt at adskille Rödö-blokke fra andre rapakivier. Det er ikke alle blokke der udviser alle de karakteristiske træk, men listen er en god hjælp:
Herunder vises en lang række eksempler på typer, som ofte bestemmes som Rödö-blokke. Som nævnt på Rödö-opslaget er fejlmulighederne dog store, og jeg er overbevist om, at de fleste af stenene er mere eller mindre vellignende dobbeltgængere fra andre rapakiviområder - så nyd de flotte sten, studer detaljerne og hold fast i den sunde skepsis.
