Denne side omhandler aplitgranitter, som er finkornede og meget finkornede granitter. Betegnelsen apligranitter hæftes ofte på alle finkornede granitiske bjergarter, men en "rigtig" aplitgranit er karakteriseret ved i mere eller mindre udtalt grad at være beriget på kvarts, kalifeldspat og såkaldte inkompatible elementer.
Det skyldes, at aplitgranitter dannes i sidste fase af et magmakammers levetid. Der er på det tidspunkt sket en magmatisk differentation, så restmagmet helt eller delvist er befriet for de mineraler, der udkrystalliserer først: mørke mineraler og plagioklas. Til gengæld er der procentvis mere kvarts og kalifeldspat - ca 30% kvarts og 70% kalifeldspat.
Rene aplitgranitter er altså fuldstændig domineret af disse to mineraler.
OBS: Det der samme processer der fører til dannelsen af pegmatitter - om der dannes aplit eller pegmatit afgøres af tætheden af krystallisationskærner og diffusionsforhold i magmaen, hvilket igen bl. a. afhænger af indholdet af H2O, fluor mm.
Teksturen kan være mikrogranitisk eller mikrografisk/granofyrisk.
Aplitgranitter er i reglen meget homogene, men porfyriske typer findes også - især i rapakivi massiver.
Der er ofte druser, som kan være helt eller delvist udfyldt med krystaller af kvarts, kalifeldspat eller sjældnere mineraler. Druserne kan også senere udfyldes med andre mineraler - fx. calcit - ved metasomatiske processeer.
Aplitgranitter findes som regel i gange eller små enklaver i granitiske intrusioner.
Aplitgranitter findes mange steder og vil i al almindelighed ikke være til at stedbestemme, men nogle tommelfingerregler kan opstilles
