Kroppefjället er et smukt, men svært tilgængeligt område vest og sydvest for Dals Rostock. Siden 1997 er noget af området naturreservat og kørsel med motorkøretøjer forbudt. Inden man når frem til reservatet forhindrer vejbomme videre fremfærd, med mindre man anvender cykel eller apostlenes heste. Derfor er det ikke lykkedes for mig at få repræsentative prøver fra kerneområdet. Det samme gælder tilsyneladende for de ellers så effektive studenter, som tyske universiteter for år tilbage sendte på sommerferiejagt efter bjergartsprøver i Skandinavien, så vi må også lede forgæves på Skan-Kristallin.

Kroppefjällsgnejs er efter den definition der her anvendes en bjergart, som har sit hjemsted på Kroppefjället og områderne lidt nord og vøst herfor. Der er formentlig både eksempler fra Göteborgsuiten og fra Hisingensuiten, men det er ikke muligt med almindelige undersøgelsesmetoder at skelne mellem dem. Det er en øjegnejs med op til 5 cm store øjne af oftest rødlig kalifeldspat. Kvartskorn, som er grå eller blålige. Rigeligt biotit, som er arrangeret i ofte bølgeformede parallelle strøg mellem hvilke der kan være en kataklastisk masse af delvist seriticeret plagioklas, kalifeldspat, kvarts og chlorit. Meget udvalsede typer kaldes Kroppefjällsmylonit.

Når sericit og chlorit er iøjnefaldende og giver bjergarten et karakteristisk grønligt/gulligt/brunligt skær kan bjergarten betegnes som en protogingnejs, som behandles i selvstændigt opslag.

Lignende bjergarter findes i andre dele af Idefjordsegmentet (fx. på Hurumhalvøen ved Oslofjorden) og sikkert også andre steder. Kroppefjällsgnejserne må således betragtes som meget usikre ledeblokke.