Grönklitt-porfyrit kaldes også rød porfyrit eller Orsa-porfyrit. Den stammer fra TIB2 (1,7 Ga) og danner sammen med grå porfyrit et vinkelformet massiv på ca. 400 km2 ved Orsa i det centrale Dalarna, nordvest for Siljansøen. Mens Hjelmquist i 1966 omtaler den grå porfyrit udførligt, forbigår han den i 1982. Især i tysk litteratur omtales grå porfyrit som "grå Grönklittporfyrit". Jeg har valgt at omtale denne grå variant sammen med den lignende grå porfyrit fra det sydlige Nås/Tyfors-område. Læs om grå porfyrit her.

Grundmassen i Grönklittporfyrit varierer i farve fra teglrød over blommefarvet til gråbrun. Undertiden ses lysere orangerøde områder især omkring strøkorn af mørke mineraler. Det drejer sig om rekrystalliseret glas med en poikilitisk tekstur, hvor små kvartsnåle er indlejret i hæmatitindfarvet kalifeldspat. Der er talrige 1-4 mm store plagioklasstrøkorn, som kan være gulbrune/hvid-gule, gulgrønne/grågrønne eller sjældnere have et rødt skær. Nogle er aflange (listeformede), andre har mere uregelmæssig form. Ved forvitring bliver de hvide og matte. Man kan undertiden se plagioklasstrøkorn af to typer med forskellig farve i samme sten. Undertiden ses enkelte, store, lyserøde kalifeldspatstrøkorn. Kvartsstrøkorn kan undtagelsesvis findes. Adskillige små, sorte korn, især af hornblende, augit og magnetit. Mange 3 -10 mm store aggregater af hornblende, chlorlt og epidotiseret plagioklas. De forvitrer ud og efterlader uregelmæssige, grønne gruber i stenoverfladen. Aggregrater af denne art findes i de fleste Dalaporfyrer, men i Grönklittporfyrit er de særligt talrige.

Det er den næsthyppigste Dala-porfyr i Danmark efter Bredvadporfyr.