I området omkring ¨Käringsberget nord for Älvdalen finder man Käringsbergporfyr, Jöllenporfyr og Rød Orrlokporfyr. De har alle rød/brunrød grundmasse og overvægt af kalifeldspatstrøkorn i forhold til plagioklasstrøkorn, men er eller ret forskellige:

Käringsbergporfyr har temmelig kornet, uenskornet grundmasse, som kan være mikroporfyrisk med en generation af feldspat strøkorn på ½-1 mm. På selve Käringsberget er strøkornene små (2-5 mm), dog angiver Hjelmquist i 1982 størrelser op til 15 mm for kalifeldspatternes vedkommende. Der er klar overvægt af blegrøde, kryptoperthitiske kalifeldspatstrøkorn i forhold til grønlige/gullige plagioklasstrøkorn (albit), som ofte har en smal rand af kalifeldspat. Som det så ofte ses ved strøkornsrige Dalaporfyrer udgør plagioklas også ofte en velafgrænset kærne i kalifeldspatstrøkornene. 1-2 mm store sortgrønne mineralaggregater hovedsageligt bestående af chlorit.

Rød Orrlokporfyr finder findes faststående nord for Brindberget i områdets vestlige del. Den blev i sin tid "høstet" som løsblok af Porfyrværket i en udtørret "tjärn" nord for Ribbåsen tæt på hjemstedet for sort Orrlokporfyr. Den har en ret finkornet, uenskornet, mikroporfyrisk grundmasse med mikrostrøkorn på 0,2-0,5 mm. Kalifeldspatstrøkorn er røde, rektangulære - evt. næsten kvadratiske - og måler 5-10 mm (15 mm). Ca. halvt så stor mængde lyst grågrønne/gulgrønne plagioklasstrøkorn, som kan have smal kalifeldspatsøm. Tabulære biotit/chloritstrøkorn <2 mm. Rød Orrlokporfyr er en af de mest strøkornsrige Dalaporfyrer - op til 70% kan udgøre af feldspatstrøkorn.

Jöllenporfyr har sit område øst for Rotälven. Generelt er det en meget strøkornssrig porfyr med mange ret små strøkorn på 2-5 mm, men mod nord kan man se typer med større strøkorn. Der er klar overvægt af rødlige kalifeldspatstrøkorn i forhold til lyst grågrønne plagioklasstrøkorn (albit). Stedvist bliver Jöllenporfyr ignimbritisk.