Her skal omtales strøkornsrige porfyrer fra tre områder i det nordøstlige Dalarna. Der foreligger meget få detaljerede beskrivelser af disse porfyrer.
I de små områder ved Gällsjöberget og nord for Loberget finder man Lobergporfyren. Den har brunrød/grårød grundmasse med tæt beliggende, cm-store, lysegrå/blegrøde kalifeldspatstrøkorn og færre grålige/grågrønlige/grågullige plagioklasstrøkorn med stor størrelsesvariation (3-20 mm). Desuden mm-store biotittavler og hornblendeprismer..
I det store nordlige område vest for Öreälven er der flere andre strøkornsrige porfyrtyper - nogle ligner Lobergporfyr og porfyrer af Oxåsen- og Käringsbergtype. Plagioklasdominerede typer, som ligner Månsta- og Kåtillaporfyrer, kan også findes.
Hjelmquist, S.,1966: Beskrivning till berggrundskarta över Kopparbergs Län. SGU. Ca. 40
Hjelmquist, S.,1982: The porphyries of Dalarna, central Sweden. SGU, C 782
Lundquist, Thomas, 1967: Precambrian Geology of the Los-Hamra Region Central Sweden. SGU Ba 23