Svens StrandstensSite
Magmatiske bjergarter - Dybbjergarter - Granitiske dybbjergarter - Rapakivibjergarter

Du er kommet hertil, fordi du du har bestemt din prøve til at være en rapakivibjergart. Langt de fleste rapakivibjergarter er granitiske, men der findes også mere kvartsfattige eller plagioklasrige typer, som falder ind under (kvarts)syenitter eller (kvarts)monzonitter.

Klassiske rapakivibjergarter har rapakivitekstur - store afrundede, ofte perthitiske kalifeldspatstrøkorn (ovoider) med ring af plagioklas. Den moderne opfattelse er, at man betragter alle granitiske bjergarter i massiver som rapakivibjergarter, hvis blot der i massivet er bjergarter, som udviser rapakivitekstur. (Haapala og Rämö).

Følgende træk er typiske for skandinaviske rapakivier, men man finder ikke nødvendigvis alle egenskaber samlet i den samme bjergart:

Rapakivier med typisk rapakivitekstur kaldes viborgitter.

Rapakivier, hvor hovedtrækket er store kalifeldspatstrøkorn omgivet af små 5 til 6-kantede kvartskorn kaldes Pyterlitter.

Mange rapakivier er hverken pyterlitter eller viborgiter men fremtræder som porfyriske granitter, granitporfyrer, enskornede granitter eller aplitgranitter. Vulkanitter og subvulkanitter (kvartsporfyrer), som er tilknyttet området, medregnes ligeledes til rapakivibjergarter.

Vælg herunder hvilken undergruppe din rapakivibjergart tilhører:

Rapakivigranitter med rapakivitekstur

Viborgitter

Findes især i de finske massiver og på Ålandsøerne. På Ålandsøerne er ovoiderne sædvanligvis under 2-3 cm.

Rapakivitekstur forekommer også ret udbredt i Rödömassivet, mens det er forholdvist sjældent i den andre svenske massiver.

Rapakivigranitter med pyterlitisk tekstur

Pyterlitisk tekstur med store kantede kalifeldspatter omkranset af kantede kvartskorn findes især i de finske massiver.

På Ålandsøerne er de kantede kalifeldspatter sædvanligvis mindre.

Pyterlitisk tekstur ses også i Ragundamassivet, i de sydsvenske Jungfrun- og Götemarmassiver samt i Oslofeltet.

Enskornede rapakivigranitter Findes i næsten alle massiver
Porfyriske rapakivigranitter Mellem- til grovkornet granit med større megakryster af feldspat og evt. kvarts
Granitporfyrer Feldspat- og kvartsstrøkorn i en finkornet, granitisk grundmasse
Aplitgranitter

Mikrogranitisk eller mikropegmatitisk grundmasse af kalifeldspat og kvarts.

Findes i mange massiver. Indeholder ofte druser, som i Rödö- og Nordingråmassiverne kan indeholde calcit.

Pletgranitter har mm-store aggregater af mørke mineraler.

Porfyraplitter har strøkorn af kalifeldspat og evt. kvarts.

Granofyrer

Består overvejende af granofyrisk grundmasse, hvori der kan være størkorn af kvarts og kalifeldspat.

Den granofyriske tekstur er synlig for det blotte øje.

Syenitiske og kvartssyenitiske rapakivibjergarter

Oftest matte, grovkornede bjergarter med gråbrunt/grønligt skær.

Findes i de vestligste svenske rapakivimassiver: Ragunda, Mårdsjö, Nordsjö, Mullnäset, Strömssund og Noran.

Monzonitiske og kvartsmonzonitiske rapaskivibjergarter

Plagioklasrige og kvartsfattige bjergarter - ofte med rigelige mængder mørke mineraler. Muligvis resultat af magmamixing.

Kan være enskornede eller porfyriske.

Findes i finske massiver og på Ålandsøerne

Kvartsporfyrer      
Feldspatporfyrer