I Dalarna finder man et stort antal forskellige feldspatporfyrer, dvs. porfyrer med strøkorn af kalifeldspat, oftest også plagioklasstrøkorn men ikke kvartsstrøkorn.
Disse porfyrer kan inddeles i det uendelige ud fra forskelle i bl. a. grundmassens farve og kornstørrelse, strøkornenes antal, størrelse, form, farve og mineralsammensætning samt andre kendetegn så som tilstedeværelsen af pimpstensslirer, pseudofluidal tekstur og sfærulitter.
Nogle karakteristiske typer behandles for sig selv:
Bredvadporfyr: Den mest udbredte feldspatporfyr. Findes i store omrøder i det centrale Dalarna, især mod vest og nord.
Hedenporfyr finder man i et lille område mod sydvest ved byen Lima.
Strøkornsrige Dalaporfyrer (porfyrer med store feldspatstrøkorn, som udgør >30% af bjergarten, og ingen kvartsstrøkorn) findes flere steder, men er især koncentreret i det centrale porfyrområde
Ignimbritter: porfyrer med tydelige ignimbritiske kendetegn findes mange steder i det centrale Dalarna. Særlig kendte er typerne omkring Älvdalen.
Tilbage bliver så en gruppe, som grundlæggende har de samme karakteristika som de strøkornsrige Dala-porfyrer, men som adskiller sig fra disse ved at strøkornene udgør en mindre del af bjergarten lige som de enkelte strøkorn tenderer til at være mindre. Der er dog en vis overlapning, og gruppeinddelingen må betegnes som arbitrær.
De fleste har en næsten tæt/finkornet grundmasse i røde eller brunlige nuancer, kalifeldspatstrøkorn i lyserøde farver og plagioklasstrøkorn i grønlige eller gullige farver. Mængden af mørke mineraler varierer.
Zandstra har - baseret på Hjelmquists iagttagelser - opstillet et skema, hvor data om forskellige feldspatporfyrer opregnes. Jeg vil som sædvanligt påpege, at det efter min mening ikke er helt korrekt, at tale om typer baseret på disse enkeltiagttagelser. Imidlertid er praksis blandt stennørder at benytte skemaet på den måde, så det vil også blive gjort her. Der er også det problem, at man næsten aldrig finder en sten, der stemmer med en af typerne. For en ledeblokmand m/k er det væsentlige at kunne fastslå, om en feldspatporfyr kommer fra Dalarna eller ej.
Nedenfor vises en række eksempler, som jeg synes nogenlunde passer med de egenskaber, som Zandstras skema opregner.
Hjelmquist, S.,1966: Beskrivning till berggrundskarta över Kopparbergs Län. SGU. Ca. 40
Hjelmquist, S.,1982: The porphyries of Dalarna, central Sweden. SGU, C 782