På denne side kan du læse om homogene doleritter. Porfyriske doleritter behandles sammen med tilsvarende basalter.
Doleritter er gangbjergarter med en basaltisk sammensætning.
Mange af disse bjerarter har ofitisk eller intergranulær tekstur.
Mange af disse bjergarter er siden blevet omdannet til amfibolitter eller mafiske granulitter.
Se krologisk oversigt over mafiske gangbjergarter i Sverige.
Undertiden optager den doleritiske magma elementer fra de omgivende bjergarter. Det kan føre til at afrundede elementer - ofte megakryster - ligger som en slags strøkorn i den doleritiske mellemmasse, som pga. opblandingen kan være blevet mindre basisk end den oprindeligt var. Man må holde sig for øje, at der ikke er tale om strøkorn i egentlig forstand.
Det er et fænomen, man ser ganske udbredt, og det må betragtes som tvivlsomt,at det skulle være muligt at skelne mellem de typer, sder er beskrevet i litteraturen. Samlet kalder svenskerne disse bjergarter for diabaskonglomerater, mes tyskerne bruger betegnelsen gerölldiabas.