Granitporfyrer har en finkornet granitisk grundmasse, hvori der er strøkorn af feldspat og måske kvarts. Den slags bjergarter findes rigtig mange steder , men her beskæftigerne vi os kun med rapakivi-granitporfyrer, som kan have nogle af disse egenskaber:
Vi finder den slags bjergarter i de fleste af de klassiske rapakivimassiver: Finland, Ålandsøerne, Rödö, Nordingrå og Ragunda/Mårdsjö.
De flest eller alle disse typer kommer nok fra Laitila- og Vehmaamassiverne. Nogle typer fra de nordøstligste øer i Åland kan være umulige at skelne fra disse fastlandsfinske typer.
Som nævnt kan bjergarter fra Vårdö og andre nordøstlige Ålandsøer ligne de fastlandsfinske, men ellers er prototypen på en granitporfyr den såkaldte ringkvartsporfyr. Der findes også typer uden ringkvarts og med mindre indhold af mafisk materiale.
Også for granitporfyrers vedkommende må man konstatere at variationen i Rödömassivet er stor. Nogle varianter har strøkorn med rapakivitekstur, nogle har druser udfyldt med calcit og nogle har de for Rödö typiske lysegrå, kun svagt korroderede kvartskorm. Overgangen mod kornede kvartsporfyrer er flydende.
Granitporfyrer herfra er ikke særlig udbredte, men kan kendes på, at de har samme slags rektangulære kalifeldspatter som de almindlige porfyriske Nordingrågranitter - blot er den finkornede, granitiske mellemmasse mere fremtrædende.
Granitporfyrer herfra er ret udbredte lokalt, men pga. afstanden sjældne at finde her. De har en grårød granitisk grundmasse, hvori der er strøkorn af kalifeldspat og evt. tillige af plagioklas og kvarts. Hvis der er kalifeldspatstrøkorn, som er runde og har en speciel koralrød farve samt en tydelig ring af hvidlig plagioklas er det et kraftigt indicium for at de kommer fra Ragunda eller Mårdsjö. Det er næppe muligt at skelne mellem granitporfyrer fra disse to områder. Fra Mårdsjö findes også syenitporfyrer med samme slags strøkorn.
