Enskornede, mellem- til grovkornede rapakivigranitter findes i mange rapakivimassiver.
Disse bjergarter kan være vanskelige at genkende som rapakivibjergarter. Der er sædvanligvis meget skarpe korngrænser, og kvartskornene vil ofte være let korroderede.
I Laitilas lille satelitmassiv Eurajoki finder vi den enskorrnede Tarkkigranit, som er rig på mørke mineraler
I Vehmaa finder vi granitten af samme navn - Vehmaagranit - i et lille satelitmassiv til selve Vehnaamassivet. Den brydes og forhandles som Balmoral red.
Store områder på Ålandsøerne - specielt omkring Mariehamn - består af enskornede granitter. Hagagranit har lette pyterlitiske træk med kantede kvartskorn. Mariehamngranit har mere uregelmæssige kvartskorn. Der er også typer med mikrografisk tekstur.
Mættetrød kalifeldspat, kan have pyterlitagtig tekstur. Ingen sikre kendetegn.
Trods sin lidenhed har Rödömassivet utrolig mange varianter, hvoraf nogle er temmelig enskornede. De sædvanlige kendetegn med ret lys, ukorroderet kvart, kraftigt rød kalifeldspat og eventuelle calcitfyldte druser gælder også her, men ofte er der ikke hjælp at hente her.
Trods sin store udstrækning er der fællestræk i de fleste Nordingrågranitter. Ofte vil man kunne genkende de karakteristiske rektangulære kalifeldspatter - og den dråbeformede type af mikrografisk tekstur er næsten ikke til at tage fejl af. Granofyrisk tekstur ses dog også, og så kan det væredet næsten umuligt at skelne dem fra Rödö bjergarter.
Er som oftest ret ukarakteristiske. Cigarformede, korroderede, lysegrå kvartskorn kan hjælpe én. Spredte let kantede kalifeldspatter med ret bred plagioklasring ses af og til.
Granitiske og syenitiske bjergarter, ingen særlige kendetegn
Granit og kvartssyenit - ingen særlige kendetegn
