På denne side findes porfyriske granitter fra de klassiske rapakivimassiver. Typer med typisk rapakivitekstur eller typisk pyterlitisk tekstur behandles for sig selv.
I porfyriske granitter har vi megakryster (strøkorn), som er tydeligt større end kornstørrelsen i mellemmassen. Megakrysterne består oftest alene af alkalifeldspat, men der kan også være plagioklastrøkorn i tilgift. Kvartskorn når ikke en størrelse, så det vil være rimeligt at betragte dem som strøkorn, men blot som en del af grundmassen. Der kan dog være kvarts i to generationer: korroderet dråbekvarts og senere udfældet intermediær kvarts eller evt. kvarts i grafisk sammenvækst med kalifeldspat. Grundmassen er enten mellem- eller grovkornet og kan være ens- eller uenskornet.
Porfyriske granitter er udbredte i områderne. Mange har sarte grønlige farver, men afvigelser er talrige.
Porfyriske granitter uden rapakivitekstur eller pyterliisk tekstur er ikke særligt almindelige på Åland. Overgangen mod granitporfyrer - oftest af ringkvartstype - er glidende.
Meget plagioklasfattige Ålandsgranitter har ofte runde kalifeldspatter, som sikkert ville have haft plagioklasring, hvis der eller havde været plagioklas til stede. Andre typer porfyriske rapakivigranitter fra Rödö er meget grovere og mere basiske. Disse har ofte calcitdruser.
Prototypen på en Nordingrå er en porfyrisk granit med karakteristiske rektangulære kalifeldspatter i en kornet mellemmasse med eller uden mikrografisk tekstur.