Du er kommet hertil, fordi din rapakivibjergart har rapakivitekstur: runde kalifeldspater med ring af plagioklas - såkaldte ovoider (=æg).
På en strandsten vil plagioklasringen som regel være mørkere end kalifeldspatten, men på en forvitret sten er plagioklasen lysere.
Flotte ovoider forekommer især i Viborgmassivet, på Ålandsøerne og i Rödömassivet.
De største og flotteste ovoider finder man i Viborgmassivet på grænsen mellem Rusland og Finland. De er meget sjældne på danske breddegrader.
De fleste bjergarter her er pyterlitiske, men spredte ovoider forekommer.
På Ålandsøerne kan man mod nordøst finde man bjergarter med store ovoider (>2-3 cm), men den typiske Ålandsrapakivi, som findes på øvrige områder af øgruppen, har små ovoider på mindre end 2 cm.
På Rödö er der også rapakivityper med typiske ovoider. Plagioklasen har typisk en mere olivenbrun farve end man ser det i østligere områder.
Langt de fleste rapakivibjergarter fra Ragunda har ikke rapakivitekstur, men af og til er der lidt kluntede øjne med ret bred plagioklasring.
Kun helt undtagelsesvis fører Nordingrågranitter rapakiviovoider.
Kan have spredte kluntede ovoider. Udstrækningen er mikroskopisk og beliggenhen meget langt mod nord - så forvent ikke at finde den i DK.
Strømsundgranit kan have nogle meget afvigende farver. Udstrækningen er mikroskopisk og beliggenhen meget langt mod nord - så forvent ikke at finde den i DK.
Garberggranit kan have et meget udtalt viborgitisk udseende, men ovoiderne er næsten altid firkantede og farven er mere blodrød end man ser det ved de klassiske rapakivibjergarter.
Siljangranit kan også have spredte kluntede ovoider og kaldes da evt. for Siljanrapakivi.
I Oslofeltet er der biotitgranitter, som til forveksling kan ligne især Rödöbjergarter. Kan som regel kendes på at de har spredte rustpletter - det ser du ikke på Rödö.
