På denne side kan du læse om feldspatporfyrer - et begreb, som stort set svarer til den mere moderne betegnelse trachytter. Porfyriske basalter er ikke med på siden.
Feldspatporfyrer har en tæt/finkornet grundmasse bestående overvejende af feldspat og kvarts. Der ver ingen eller meget få kvartsstrøkorn og feldspatstrøkorn af én eller flere typer.
Navnet feldspatporfyr anvendes traditionelt i Dalarna. Tilsvarende porfyrtyper kaldes i Oslofeltet og i Den Botniske Bugt felsitporfyrer - et navn, der egentlig refererer til en felsisk grundmasse - dvs. en grundmasse bestående hovedsageligt af lyse mineraler i form af kvarts og feldspat.
Grænsen mod syenitporfyrer, som er defineret ved at have en tydelig kornet grundmasse med syenitisk sammensætning, er flydende. Derfor vil nogle porfyrtyper blive omtalt både på denne side og på syenitporfyrsiden under gangbjergarter.
Lige som kvartsporfyrer fra Dalarna har de fleste feldspatporfyrer strøkorn af både kalifeldspat og plagioklas. Strøkorn af mørke mineraler ses også.
Traditionelt har man opdelt disse porfyrer i
Kvartsstrøkornsfrie porfyrer er ikke særligt almindelige i rapakivimassiverne.
De findes i Den Botniske Bugt, hvor man skelner mellem albitfelsitporfyr og felsitporfyrer, som så igen har fået forskellige navne efter steder, hvor de hyppigt er fundet som løsblokke.
Felsitporfyrer med overgange mod syenitporfyrer findes også på Rödö og i Ragunda.
Rhombeporfyr er jo helt klart den fornemste repræsentant for feldspatporfyrer fra Oslofeltet. Der er imidlertid også andre typer så som felsitporfyrer og glimmersyenitporfyrer.
